|
Lejemålets stand ved indflytning
Mange af vores lejligheder er nyistandsatte ved indflytningen. Det vil sige, at vægge, lofter, træværk, rør, radiatorer m.m. fremstår nymalet og lejemålet i øvrigt er uden mangler af nogen art.
Ved indflytning i et af vore lejemål vil der ikke blive afholdt indflytningssyn, idet der er afholdt fraflytningssyn med den fraflyttede lejer.
Skulle du derfor finde eventuelle fejl, mangler eller skader, bedes du senest 14 dage efter lejemålets begyndelse skriftligt meddele os dette. Mangellisten vil blive opbevaret sammen med lejekontrakten.
Væsentlige mangler vil blive afhjulpet, mens uvæsentlige mangler bliver registreret.
Ved fraflytning tages hensyn til de registrerede mangler, som ikke er blevet udbedret.
|